Danske virksomheder blomstrer i udlandet

De fleste af os er godt klar over, at Danmark er en konkurrencedygtig og ekstremt veludviklet nation på verdensplan. Vi har et solidt samfund på alle punkter, og derved også alle forudsætninger for at skabe et land, som er attraktivt som både turristattraktion såvel som internationalt handelsmarked. Vores økonomi blomstrer og de danske eksportvirksomheder vækker stor interesse i udlandet.

 

Ikke kun store spillere

Når man hører om danske virksomheders aktiviteter i udlandet, falder ens tanker måske først og fremmest på de store brands som B&O, Vestas og Mærsk. Men det er ikke kun disse kæmpe aktører, som formår at indtage internationale markedsandele. Også de noget mindre virksomheder i Danmark tør tage skridtet og tage kampen op mod internationale konkurrenter.

 

Dansk virksomhed lander aftale med Facebook

Et aktuelt eksempel på de danske virksomheders succes i udlandet, er Novenco Danmark, som fornyligt har vundet en ordre fra medie-giganten, Facebook. Facebook er i øjeblikket en af de 10 største virksomheder i verden, og har mere end to milliarder brugere. Novenco Danmark, som laver ventilationsløsninger, har vundet en stor ordre fra Facebook. Ordren indebærer, at danske Novenco skal levere bæredygtige ventilationsløsninger til to af Facebooks datacentre i USA.

 

For blot få år siden leverede Novenco også en lignende løsning til netop Facebook. Facebook skulle på daværende tidspunkt bruge ventilationsløsninger til et af deres datacentre i Sverige, som Novenco så stod for. Denne aftale er dog væsentlig mere signifikant da den bringer Novenco uden for europas grænser samt hjælper virksomheden med at opretholde den flotte vækstrate, som de har haft gennem de sidste par år.

 

Virksomheden, som har deres hovedsæde i en by på Sydsjælland ved navn Næstved, har mere end 200 ansatte på verdensplan, og med en ordre som denne med i bagagen, er de internationale fremtidsudsigter bestemt interessante.

Indlæg oprettet 32

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen